hastighedsoptimering

Øger din bundlinje

en hastighedsoptimeret hjemmeside

giver dig en række kontante fordele som du økonomisk bliver belønnet for:

  • Flere kunder på din hjemmeside
  • Flere af dine produkter/ydelser vises i søgeresultaterne
  • Kunderne bliver længere tid på din hjemmeside
  • Bedre oplevelse for brugerne
  • Bedre kundetilfredshed
  • Højere indtjening
  • Lavere afvisningsprocent

I takt med at brugerne foretager flere søgninger på mobilen, end på computeren, annoncerede Google i 2016, at de på sigt ville indekseret og rangeret søgeresultaterne efter hjemmesidernes mobil-version – også kaldet mobile first.

Januar 2018 meddelte Google, at fra juli 2018 (The Speed Update) er pagespeed på mobilen, også en ranking faktor. Derfor bør du specielt fokuserer på hastighedsoptimering af din mobil-version, da det både direkte, men i særdeleshed indirekte giver fordele i dit SEO arbejde. Fordele som i sidste ende giver en økonomisk besparelse som hurtigt opvejer investeringen.

Du får flere af dine produkter eller ydelser i søgeresultaterne, hvis du har en side som loader hurtigt - fordi Google og de andre søgemaskiners crawler-botter, vil kunne crawle din hjemmeside mere effektivt, og du får dermed indekseret og vist mere af din hjemmeside.

En hurtig hjemmeside skaber selvforstærkende processer

Som beskrevet ovenfor, betyder hastighedsoptimering, at du får flere visninger i søgeresultaterne, hvilket selvsagt giver en højere CTR (Click Through Rate) samlet set på din hjemmeside. Modsat forholder det sig for sider som loader langsomt. De får højere afvisningsprocent (bouncerate), da brugerne ikke vil vente på at siden indlæses, og i stedet for vender tilbage til søgeresultaterne for at finde en anden hjemmeside. Denne handling er en faktor som søgemaskinerne ”straffer”. Omvendt belønnes lav afvisningsprocent med bedre placeringer i søgeresultaterne. 

En anden ting som søgemaskinerne kigger på er sessionstid. Altså hvor lang tid den besøgende bliver på din side. På en hurtig og velfungerende side, bliver brugeren oftere i længere tid, da brugeroplevelsen er god .. og så er vi tilbage til start – flere af dine resultater vises, med bedre placeringer højere oppe i søgeresultaterne, flere klikker på dit resultat og færre ”bouncer”, de bliver på din side i længere tid - og den selvforstærkende proces er igang!

Subjektiv eller objektiv – Google leverer de kolde fakta

Det bedste ved hastighedsoptimering er, at Google stiller en række gratis værktøjer til rådighed, så du selv kan teste din hjemmeside. Din sides data bør du sammenholde med dine konkurrenters, og så bare gøre det lidt bedre – så du kommer foran dem i søgeresultaterne.

Disse testværktøjer er også ideelle hvis du står for, at skulle have ny hjemmeside. Test de potentielle samarbejdspartnere - og brug de kolde fakta!

Resultaterne som du får i disse hastighedstest, er meget vigtig for det øvrige SEO-arbejde på din hjemmeside, faktisk så vigtigt at du bør betragte det som fundament for dit videre arbejde med søgemaskineoptimeringen. Du kan betragte hastigheder mellem 97 og 100, som et kvalitetsstempel. Tophastighed kan nemlig kun opnås, via viden, ekspertise og optimering af koder og styling – hvilket siger alt om dit SEO- & webbureau´s holdning til faglig stolthed og evner.

Google PageSpeed Insights

Dette værktøj viser hvor lang tid det tager, at indlæse hjemmesiden til ”over folden” (Det som du kan se, når du kommer ind på en hjemmeside – inden du scroller), samt tiden det tager at loade hele siden. Samtidig giver Google forslag til elementer der kan optimeres.

Når du tester en hjemmeside med dette gratis tool viser det din sides hastighed på en scala fra 1 til 100, hvor 100 er bedst. 

Prøv at teste din nuværende side eller webbureaus side her.

Google Test My Site

Dette værktøj visualiserer udfra din PageSpeed, det estimeret antal af besøgende som vil forlade din side, inden den er indlæst.

Prøv at teste din nuværende side eller webbureaus side her.

Google test af mobilvenlighed

Dette værktøj fortæller om siden lever op til mobile first som er Googles vurdering af din sides mobilvenlighed.

Prøv at teste din nuværende side eller webbureaus side her.

Pingdom Website Speed Test

Dette værktøj er ideelt til at se loadhastighed på din hjemmeside. Testresultatet er mere dybtegående end PageSpeed Insights.

Prøv at teste din nuværende side eller webbureaus side her.

Fremtidssikret PageSpeed

Det er nok ikke sidste gang, Google vælger at bruge PageSpeed i algoritme opdateringer – sandsynligheden for hurtig indlæsning, bliver tillagt større betydning i fremtidige algoritmer, er stor (algoritmen bestemmer din placering i søgeresultaterne).

Hvorfor så det ?

Som alle andre virksomheder, kigger Google formentligt også på både indtægter og udgifter. Google driver 15 data centre, som crawle de over 1.5 billion (en billion = tusinde milliarder) hjemmesider som findes på verdensplan. Derfor kan det jo ikke udelukkes, at Google kunne have interesse i, alverdens hjemmesider er optimeret, så de loader hurtigt – og derfor fremover vil belønne/straffe, via placerringerne i søgeresultaterne, hjemmesider udfra deres hastighed!

Til de nysgerrige:

Her kan du se en video om Googles datacentre
Her kan du se Googles antal af datacentre.
Her kan du se hvor mange hjemmesider der er på verdensplan.

Hvad kan man gøre for at optimere hastigheden?

Komprimering og reducering af HTML, JavaScript, CSS og billeder er hovedparten af optimeringen

Når en hjemmeside indlæses i din browser hentes al data til siden på en server. Jo mere data der skal hentes, jo længere tid vil det tage. Man kan derfor reducere svartiden ved, at komprimere de filer der skal hentes, og derved få en hurtigere side. Der findes forskellige værktøjer til at komprimere HTML, CSS, Javascript og billeder, og faktisk stiller Google også et værktøj til rådighed. Google's værktøj findes i forlængelse af pagespeed værktøjet, hvor det er muligt at downloade de komprimerede filer.

Reducer din servers svartid ved at opgradere til en hurtigere CPU, mere og hurtigere RAM

Hos langt de fleste hosting firmaer kan man købe sig til en hurtigere server. De helt billige hosting tilbud har ofte en dårlig performance, som giver en langsom hjemmeside. Det kan derfor anbefales, at du ikke vælger den billigste løsning, men istedet ofrer 50 - 100 kr. pr. måned. For den pris vil du kunne få en rimelig server, der kan give dig en hurtig hjemmeside. 

Prioriter synligt indhold og fjern gengivelsesblokerende JavaScript og CSS fra indholdet over skillelinjen

Det lyder enkelt, men det er det desværre ikke. For at skabe en optimal løsning skal du enten selv være programmør, eller have hjælp fra en programmør. Dette skyldes måden som browseren loader de forskellige filer på, og især CSS filerne kan være vanskelige at loade korrekt. Samtidigt skal du have så meget styr på din bagvedliggende kode, at du kan skille din CSS ad, således at den styling som vises til dine besøgende lige når de lander på siden loades først. Når det første synlige indhold er på plads, kan resten af filerne så loades. Som du næsten kan fornemme er dette ikke nogen enkel opgave, og det kræver en vis teknisk indsigt.  

Udnyt cachelagring i browser

Dette er også et teknisk område som omhandler, hvor længe din filer bliver cached i browseren. Det er nemlig sådan, at moderne browsere kun henter alle filer første gang du besøger en hjemmeside. De filer som browseren har indlæst, bliver derefter gemt i browseren, så de ikke skal hentes på ny, hvis du besøger siden igen. Det øger hastigheden på indlæsningen af hjemmesiden, men det har også den ulempe, at hvis en af filerne er ændret, så vil du få den gamle version vist. Derfor skal man sætte et tidsstempel på de enkelte filer som fortæller browseren, hvor længe der må gå inden der skal hentes en ny version af filen. Dette tidsstempel sættes i koden på hjemmesiden, og vil derfor også kræve en vis teknisk viden at udføre.
 

Undgå omdirigeringer af landingssider

En omdirigering af en hjemmeside vil sige, at man fortæller browseren ( eller Google's webcrawler ), at den pågældende side er flyttet til en ny adresse. Eksempelvis kunne det være, at man tidligere kunne finde kontaktoplysningerne på dig via adressen https://dinhurtigeside.dk/hvem-er-vi.html. Men efter du har lavet din struktur om på siden, er kontaktoplysningerne flyttet til https://dinhurtigeside.dk/kontakt-os.html. Du må derfor lave en omdirigering fra den gamle adresse til den nye adresse, og dermed fortælle browsere og søgemaskiner, at siden er flyttet. Det kan være fint, at have enkelte af disse omdirigeringer, men man skal holde antallet nede, da hver omdirigering tager tid, og dermed sænker hastigheden på din side. Igen kræver det en vis teknisk indsigt, at udføre omdirigeringer korrekt, og medmindre du selv har den viden, må du kontakte en prgrammør der kan hjælpe dig.